Graviditet og fødsel

En af livets store rejser tager sin begyndelse, når I beslutter jer for at få barn og blive forældre. Det er nok en af de mægtigste udfordringer, I kommer ud for i jeres liv. Allerede i graviditeten sker der forandringer, ofte af en overvældende karakter, i en mors og fars indre verden. At ønske sig at blive gravid og vente barn er for de fleste en meget glædelig begivenhed. Det sætter gang i en masse tanker og følelser, både hos dig, der er gravid, og hos dig, der skal være far. Både hver for sig og sammen vil I gennemgå en psykologisk udviklingsproces, som indeholder nye og spændende aspekter.

Måske er graviditeten anderledes end I havde forventet og håbet på, og måske giver den jer andre udfordringer, end I havde forestillet jer.

Forældreforberedende samtaler

Forbered jer på forældreskabet med en eller flere samtaler, mens I venter barn. Få viden, der vil hjælpe og støtte jer psykisk i graviditetsperioden og gøre jer parat til fødslen og tiden efter. Samtalerne tager udgangspunkt i det, I er optaget af – de spørgsmål og udfordringer, I oplever – når I skal være forældre for første gang eller udvide familien med flere børn.

Jeg tilbyder samtaler med fokus i jeres tanker og følelser omkring forældreskabet. I vil få en øget indsigt og viden om de psykologiske processer, der er på spil, når I venter barn.

Se min bog: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far, som er udgivet på Politikens Forlag. Læs mere om bogen her.

image

Charlotte Clemmensen

Jeg prioriterer at tilrette mit arbejde, så der altid er tid til akutte samtaler, og aldrig lang ventetid, da jeg ved at det i nogle tilfælde er vigtigt at kunne få hurtig hjælp. Du kan kontakte mig for
yderligere oplysning og bestilling af tid på Tlf.: 22 58 03 99 eller på mail: mail@psykologcc.dk.